Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Filmklub - ”Mennesker bliver spist”

SEP
26

Filmklub - ”Mennesker bliver spist”


Torsdag d. 26. september 2019, Kl. 19:00 til kl. 22:00
Hr. Sørens hus
25 kr.
© imdb.com

26. sep. 2019 kl. 19: ”Mennesker bliver spist”. Herluf er en pligtopfyldende mand, far og mekaniker, der i mange år har været ganske lykkeligt gift med Ingelise. Deres ægteskab er blevet lidt for meget rutine, og på det seneste har Ingelise sågar indledt en affære med en kollega. Ingelise er i fuld gang med at arrangere deres datter Gittes tredje bryllup, men det kunne Herluf nu godt undvære, for det er ham og Ingelise, der må punge ud. Og Herluf er begyndt at glemme ting. En dag melder han en bil klar på værkstedet, uden at bremserne virker, og da den kort efter kører galt, sender mester ham hjem på en tænker. Herluf er chokeret, og en dag kommer han ikke hjem, som han plejer. Ingelise og hele familien opdager, hvor meget de savner ham og tager deres liv og relationer op til revision.

”Mennesker bliver spist” er en film fra 2015 instrueret af Erik Clausen, der har skrevet manuskript sammen med Louise Clausen.

Filmene vises i Hr. Sørens Hus, Søren Quist Vej 29 i Vejlby,og starter kl. 19.00.

Filmforevisningen er gratis, men vi opkræver et beløb på kr. 25 pr. person pr. gang for det efterfølgende traktement bestående af lidt ost og vin.