Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sommerhøjskolen - Program

Mandag 23. maj

Formiddag kl. 9.15: Morten D.D. ”Lyt til naturen”. Morten Dewald Drøgemüller Hansen er en dansk biolog og museumsinspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus. Han har base på Molslaboratoriet. Han har blandt andet medvirket i mange naturprogrammer på tv.  
Se her: Morten D.D. Hansen: Kom ud i naturen! - YouTube
Eftermiddag kl. 13: Sabina Baltzer Hvid, diakonimedarbejder i Norddjurs Provsti og Cafe Grenaa. Sabina vil fortælle om, hvordan hun lytter til livet gennem de valg hun gør – om at være til stede og være medmenneske.

Tirsdag 24. maj:

Morgen kl. 8.15: Som altid er tirsdagen tilrettelagt som en udflugtsdag – og det bliver en dag med smukke rum, syngende træer, asiatisk køkken og masser af marmor. Vi skal nemlig ”hje`a`” til det nordjyske Aalborg:
- Vi starter med at se Gug kirke, tegnet af Inger og Johannes Exner, og indviet i 1972.         
- Derefter går turen til Kildeparken i Aalborg, hvor vi skal opleve ”syngende træer”.                 
I 1987 plantede Cliff Richard det første træ og i dag er der flere end 80 træer plantet af internationale, prominente stjerner. Stjernernes træer er ledsaget af kunstnernes musik, som strømmer ud i Kildeparken, når træerne aktiveres. Du kan bl.a. høre Cliff Richard, Sting, Stevie Wonder, Take That, Rod Stewart, Elton John, Wiener Philharmonikerne, Elaine Paige, Victor Borge, Bryan Adams, ZZ Top og mange flere. En stander ved træet indeholder et lille medley af kunstnerens mest kendte musik og aktiveres ved, at man trykker på en knap.
Se her: De syngende træer - En helt unik park plantet af kunstnere (akkc.dk).             
- Næste punkt for dagen, er en lækker buffet på Restaurant Sanya.                                        
- Og sidste men ikke mindst slutter vi af med et guidet besøg på ”Kunsten” – Aalborg Kunstmuseum – inden turen igen går hjemad. Estimeret hjemkomst kl. 17/17.30.

Onsdag 25. maj:

Formiddag kl. 9.15: Henrik Oest tidligere sognepræst. Han besøger os med sit foredrag: "I morgen er den første dag i resten af dit liv". Et alvorligt, opmundrende og humoristisk foredrag om at leve livet med rettidig omhu og med tidens ophør for øje - et emne, der optager os alle.
Hvordan ”lytter” man så til livet? – kom og hør hans bud!

Eftermiddag kl. 13: Vi slutter dette års Sommerhøjskole af i musikken tegn – nemlig med en koncert i Vejlby Kirke med Peter Danielsensognepræst i Pastorat Fornæs og musikerPeter vil, gennem sine fortolkninger af Leonard Cohen sang, fortælle om, hvordan Leonard Cohen lytter til livet. Der er mulighed for at købe ekstra billetter til denne koncert, selvom man ikke deltager i Sommerhøjskolen, så længe billetter haves – stk. pris 90,-kr.

Aften kl. 18.30: Sommerhøjskolen afsluttes med en Festmiddag i Hr. Sørens Hus.           
Under middagen vil der være mulighed for køb af øl og vand. Ønsker man at nyde vin til maden, må man selv medbringe den. Prisen for maden er kr. 130 og tilmelding og betaling sker samtidig med tilmelding til sommerhøjskolen.