Kirkens historie

FJELLERUP KIRKE

En tur rundt i Fjellerup Kirke rummer mange oplevelser. Kirkens bygning og inventar vidner om tro, liv og død gennem otte århundreder. Det er vores håb, at denne guide kan medvirke til at give indsigt i kirkens historie.

Men først og fremmest er kirken rejst som et bedehus. Derfor opfordrer vi til, at anledningen benyttes til et øjeblik med andagt, bøn og meditation med opmærksomheden rettet mod Jesus Kristus, som siger om sig selv: »Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig« (Joh 14,6).

Kor og østlige kirkeskib

Fjellerup Kirkes er opført i romansk stil med metertykke mure og rundbuer over vinduer og kor. Kirkens kor og den østlige del af kirkeskibet er sandsynligvis opført i det 12. århundrede af sognets indbyggere. Denne del af kirken er delvist opført i granitkvadre og udført med stor håndværksmæssig dygtighed.

Betragter man sokkelstenene på nord- og sydsiden, afslører et brud i disse, hvor de tidligere indgange for henholdsvis kvinder og mænd har været. Taget over denne del af kirken er båret af 11 kraftige egetræsspær med krydsbånd. Spær af denne type kan stamme tilbage fra kirkens opførelse.

Senere udvidelser

Kirkens skib er i det 16. årh. udvidet til cirka dobbelt størrelse. Ved opførelsen er anvendt endog særdeles store kampesten, som i kirkeskibets vestlige ende rager langt ind i kirkerummet. I det 18. årh. er våbenhus og tårn bygget til, dels af munkesten dels af rå granit.

Skibet

Skibet ophængt i kirkens vestlige ende er en model af et grønlandsk fragtskib. Skibet er skænket af en Fjellerupborger.

Lofter

Mange overraskes over lofterne i alter- og tårnrum. De er malet på initiativ af menighedsrådet i 1999 efter et forlæg af arkitekt Svarre Christensen. Farverne er inspireret af de fire liturgiske farver og danner et kors med centrum over alteret. De massive bjælker i kirkeskibets loft er af egetræ og kan stamme fra kirkens opførelse. Ved restaureringen i 1959 blev de fritlagt, hvilket afslørede råd i flere af dem. Længst mod vest måtte nogle bjælker endog skiftes helt. Træet hertil blev foræret kirken af Mejlgaards ejer og stammer fra Mejlgaardskovene.

Klokken

Kirkens klokke blev omsmeltet i 1926. Den bærer en linje fra DDS 323: »Kalder på gammel og på ung, mest dog på sjælen træt og tung, syg for den evige hvile.«

Østergaard

Østergaard var sognets altdominerende gods. Dens eksistens er bevidnet første gang i 1468. Frem til 1889 hørte Fjellerup Kirke under Østergaard. Gårdens hovedbygninger er blevet flyttet til Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby ved København, men sokkelstenene kan endnu ses på Fjellerup Østergaard i Fjellerups østlige udkant. Meget af kirkens inventar er skænket af Østergaards skiftende ejere. Således bl.a. prædikestol, lysestager, kalk, disk, epitafium og jerngitterdøre.

Alterkalk - Kalken er skænket i 1603 af Dorte Iuel.

Alterdisk - skænket af Henrich Weghorst og Anna Laasby, der i 1720 købte Østergaard af Eva Kruse.

Alter

På forsiden af alteret ses neg og vinranker udskåret i træ af lærer A. Ring, Fjellerup i 1901. De sammenskrevne X og P er de første græske bogstaver i KRISTHOS (Kristus). På altertæppet, der også er udført af lokale, står bogstaverne IHS som forkortelse af det latinske Iesus Hominum Salvator (Jesus, menneskenes frelser).

Alterbillede

Alterbilledet er fra kirkens restaurering i 1959. Det er udført af den da 87-årige Rud-Petersen, København. Motivet og citatet er fra Luk 24: Jesus er sammen med to disciple i Emmaus efter opstandelsen. Billedet viser netop det øjeblik, hvor disciplenes øjne bliver åbnet, så de genkender Jesus, den opstandne. Dermed peges på kirkens opgave. Gennem gudstjeneste og nadver ønsker vi at formidle et møde mellem den enkelte og Jesus Kristus, den opstandne.

Døbefonten

Døbefonten er i romansk stil og kan stamme fra kirkens ældste tid. Den er enkelt udført med tovsnoningsdekorationer. Fonten har været udsmykket med to påmalede våbenskjold fra 17. årh., men de er ikke længere synlige.

Døbefonten er særdeles dyb og det ses tydeligt heraf, at man har haft tradition for at dybbe hele barnets krop under vand i gammel tid som et symbol på, at dåben er begyndelsen på et nyt liv med Kristus.

Prædikestol

Prædikestolen er fra 1592. Den blev skænket kirken af Østergaards daværende ejere, Dorte Iuel og Christopher Mikkelsen Tornekrands til Lundbæk. På prædikestolen ses deres våben, en stige og en lilje, og forbogstaver sammen med fire billeder, som illustrerer trosbekendelsens 2. artikel.

Jerngitterdøre

På de to forgyldte jerndøre ved kirkens indgang ses årstallet 1708 og to våben, en løve og en jødehat sammen med initialerne for Østergaards daværende ejere, Eva Margrethe og Otto Thygesen Kruse. Disse købte Østergaard i 1695. Da han døde omkring 1700, blev han begravet i kirkens tårnrum, der på daværende tidspunkt var gravkammer. Jerndørene blev sat i ved indgangen til gravkammeret, men altså siden flyttet til kirkens indgang.

Eva Margrethe Kruse, født Pentz er fra Fjellerup Sognekrønike kendt som en ihærdig, men stridbar dame. Hun drev Østergaard videre efter mandens død frem til 1720.

Epitafium

Mindetavlen i kirkens nordvestlige hjørne er ophængt til minde over Anna Margreta Mollerup, fruen på Østergaard, som døde 14. aug. 1763. Epitafiet vidner om en familietragedie, hvor en ung kvinde dør 29 år gammel. Hun og hendes mand overtog Østergaard tre år tidligere. Hun efterlod sig mand og seks børn, som det fremgår af indskriften.

Samtidig vidner epitafiet om personlig bibelfromhed. Kvindens sidste ord var et citat fra Det gamle Testamente i Bibelen.